Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Denne video kræver Flash Player 8 eller nyere, samt javascript slået til i browseren.
Den nyeste Flash Player kan hentes her:
www.adobe.com/products/flashplayer (åbner nyt vindue)

Videoen kan også downloades i quicktime-format her:
Mogens' historie (åbner nyt vindue).
For at gemme filmen lokalt højreklik og vælg "gem som"

Filmen - Udnyt potentialet

Se filmen om kampagnen Udnyt potentialet. Her møder du tre personer med handicap, der alle er i job. Eva, der er sognepræst og blev for fire år siden blev helt blind. Lone, der arbejder som bibliotekar og er ordblind. Og Jan, som er kommet tilbage til sit arbejde som bagagehandler hos SAS efter en bilulykke, hvor han fik pådraget sig et piskesmæld.

Filmen "Udnyt potentialet"

Klip 1 med præst Eva Melhof, der er synshandicappet

[Orgelmusik spiller i baggrunden, mens vi på billedet ser den hvidkalkede Snesere kirke på Sydsjælland udefra. Herefter skifter billedet, hvorefter vi følger præsten Eva Melhof på vej op ad trappen ind i kirken med sin førerhund. Imens hører vi Eva Melhof selv fortælle]

Mit navn er Eva Melhof. Jeg er 51 år og er sognepræst på Sydsjælland.

- Jeg er kuvøsebarn og derfor har jeg været svagtseende det meste af mit liv. Men for fire år siden blev jeg helt blind.

[Billedet skifter og vi ser Eva Melhof inde i kirken under en gudstjeneste. Eva fortæller, mens vi følger hende under gudstjenestens nadver]

- Noget meget vigtigt for mig, det er, at der ikke bliver fokuseret på det, at jeg er blind.

[Billedet skifter og vi ser Eva lukke biblen, mens hun fortæller]

- Jeg har ikke mærket nogen forskel i sognet på det at være her som seende præst og det at være her som blind præst.

 

klip 2 følger vi bibliotekar Lone Petersen, der er ordblind

[Musik spiller i baggrunden, mens der vises billeder af Lone Petersen, der går rundt mellem reolerne på biblioteket og finder bøger på bogreolerne. Imens () fortæller Lone]

- Mit navn er Lone Petersen. Jeg er 31 år og arbejder som bibliotekar.

- Det at være ordblind er mange forskellig ting alt afhængigt af, hvor slemt det er.

- Jeg er så heldig, at jeg kan læse, endda rimelig godt.

- Så mit største problem er, når jeg skal stave.

[Billedet skifter og vi ser Lone gå op ad en trappe, nå frem til et bord og slå op i en bog. Samtidig hører vi Lone fortælle]

- Hvis en arbejdsgiver ansætter en ordblind person, får han højest sandsynligt en person, som er meget motiveret, plus at man som ordblind nogle gange ser tingene på en lidt anden måde; fordi der er nogle ting man er nødt til at gøre anderledes. Og det kan altså godt give() nogle nye ideer.

 

I klip 3 følger vi Jan, der er kommet tilbage til sit arbejde SAS i Kastrup lufthavn efter et piskesmæld, hvor han er ansat i bagage hallen.

[Musik spiller i baggrunden, mens der vises billeder fra bagage hallen i Kastrup lufthavn, hvor vi ser Jan sortere bagage. Jan fortæller om sin baggrund, imens vi ser billederne]

- Jeg hedder Jan Olsen og er 50 år. Jeg er ansat i SAS i bagage hallen, hvor jeg sorterer bagage.

[Billedet skifter og vi ser Jan køre ud på fly-pladsen med bagage, der skal læsses på et fly, som ses i billedet. Imens filmklippet kører, hører vi Jan fortælle]

- Jeg var ude for et færdselsuheld, hvor jeg blev påkørt bag fra af to biler og fik pådraget mig et piskesmæld.

- Ét er at gå hjemme et halvt års tid, det kan være udmærket. Men det er altså bedre at komme ud blandt kollegaerne igen og få en god dagligdag, så det er jeg glad for.

 

[Filmen slutter med en skærm, hvor man ser De Samvirkende Invalideorganisationers logo og en kvindelig speaker læser følgende tekst op:]

- Brug to minutter, tilmeld dig på potentialet.dk, og få adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96