ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Naturlige begrænsninger

Situationen er klassisk. En låner spørger om bøger til et emne, jeg ikke kan stave f.eks. skizofreni og et øjeblik er jeg totalt blank. Jeg er nemlig ordblind og det sætter altså af og til nogle naturlige begrænsninger i mit arbejde. Se filmen om Lone, og hør, hvad hun gør i den situation.

Lone

[Lone fortæller om, hvorfor hun valgte at blive bibliotekar og hvordan hun håndterer sit problem med at stave i sit daglige arbejde. Hun står på Det kgl. Bibliotek med bogreoler i baggrunden].

Grunden til ,jeg blev bibliotekar, var nok, at jeg altid har læst meget. Faktisk har jeg interesseret mig for bøger allerede før jeg lærte at læse. Jeg sad og kiggede på billeder. Og lærte historierne udenad. Og så syntes jeg, det var så fantastisk, at de altid kunne hjælpe med at finde tingene nede på biblioteket – nærmest lige meget, hvad man spurgte om.

Når jeg møder ind, starter jeg med at tjekke min mail og lave mit kontorarbejde. Eksempelvis en plakat til en udstilling eller en folder. Eller arbejde i forbindelse med at koordinere et arrangement på biblioteket.

Det hænder jo forholdsvist tit, når jeg har vagt nede i udlånet, at folk de spørger om noget, som jeg ikke kan stave. F.eks. virker det som om, at det altid er mig der får spørgsmålet om skizofreni. Og om så mit liv det afhang af det, ja så kan jeg altså ikke stave det ord. Nogle gange så gør jeg simpelthen det, at jeg hopper over i google’s søgemaskine og skriver det, som jeg regner med, at det skal staves. Og så er google så fantastisk indrettet, at den svarer: ”mente du eventuelt...” Og det gjorde jeg jo.

Nogle gange gør jeg simpelthen også det, at jeg fortæller låneren om mit problem med at stave og spørger, hvordan de staver til det? De fleste bliver meget, meget overraskede. ”Gud kan man godt være bibliotekar selvom man er ordblind?” Og så får vi tit en rigtig god snak om det. Jeg har faktisk kun én gang været ude for en låner, der meget spidst sagde, at så skulle man nok ikke være bibliotekar. Og det blev jeg egentlig lidt forundret over, for alle andre har reageret positivt.

Det bedste ved at være bibliotekar er, at jeg laver så mange forskellige ting. Det kan jeg godt lide. Jeg har udlånsvagter, jeg har kontorarbejde og jeg laver arrangementer. Det er jo fantastisk at få penge for at udvikle ideer til arrangementer. Især arrangementer med børn, det, syntes jeg, er rigtig dejligt.