Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Denne video kræver Flash Player 8 eller nyere, samt javascript slået til i browseren.
Den nyeste Flash Player kan hentes her:
www.adobe.com/products/flashplayer (åbner nyt vindue)

Videoen kan også downloades i quicktime-format her:
Mogens' historie (åbner nyt vindue).
For at gemme filmen lokalt højreklik og vælg "gem som"

Går mod himlens tag

Mogens er 35 år, astmatiker, professionel bjergbestiger og triatlet. Hele livet har han været fascineret af det potentiale, alle mennesker har. Han vil gerne gøre en forskel for andre astmatikere ved at vise, at man skal forfølge sine drømme - og ikke lade sig begrænse. Hør Mogens fortælle om at gå mod himlens tag.

Mogens

[Mogens fortæller sin historie om livet med astma og om sin passion for at bestige bjerge. Han sidder i en skov på en træstamme, mens han fortæller.]

Det bedste ved mit job det er, at jeg brænder for det med tusind vulkaners kraft. Jeg har været både heldig og dygtig, så jeg kan kombinere min passion med min levevej. Og det er for mig noget af det største, man kan opnå her i livet. At få lov at arbejde med det man brænder allermest for.

På det tidspunkt jeg skaber ideen om at vil bestige Mount Everest, og ud over det vil cykle og løbe derned, har jeg besteget Himmelbjerget. Og der er altså langt fra Himmelbjergets nogle 160 meter og så op til 9 kilometers højde. Og i stedet for at gøre som alle andre og flyve derned, så vil jeg cykle og løbe derned. Og det er så en smuttur på 11.500 km. fra Viborg, igennem 14 lande, og ned til base camp på Mount Everest. Det var en god opvarmning, inden jeg skulle gøre forsøget med at bestige Mount Everest.

Når man bestiger verdens højeste bjerge, som jeg forsøger, og har astma, så er det klart der er en masse forholdsregler man skal tage. Jeg skal være endnu mere opmærksom på de signaler, som min krop sender mig. Men et eller andet sted er det bedste signal man kan sende til andre astmatikere, at hvis man kan komme op på toppen af Mount Everest uden brug af kunstig ilt som astmatiker, ja så er alting muligt for mennesker med astma.

Min erfaring er, at den overbevisning som folk har i forhold til astmatikere ofte kunne være bedre. Fordi astma er en usynlig sygdom. Og det gør det svært at forholde sig til. Det er nemmere, hvis man har en brækket hånd. Så kan man sige: ”Se, jeg har brækket hånden.” Men hvis man siger: ”Se, jeg har dårlig lunger, det er der ikke nogen som kan se. Så ofte har jeg mødt fordomme hos folk, der ser på astmatikere som svagere end andre. Min pointe er, at selvom man har astma behøver man ikke at være begrænset i sit liv. Man behøver ikke at have ondt af sig selv. Og man skal vide, at tager man sin medicin og er fysisk aktiv, så kan man faktisk nå selv toppen af verden.

Lige meget hvad man laver som astmatiker - Om det er fysisk aktivitet i sin fritid, eller dét at fungere på en arbejdsplads, ja så er det alfa og omega, at man tager sin medicin.

En af de ting jeg er allermest fascineret af som menneske, det er at udnytte det kæmpemæssige potentiale, som vi har alle har, lige meget hvad vi beskæftiger os med. Uanset hvad, kan vi altid opnå meget mere, end vi har fantasi til at forestille os.

Min arbejdsplads er drømmenes teater og det er for mig opfyldelsen af en livslang drøm!

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96