BESKRIVELSE
Aalbæk gl. Kro glæder sig til at kunne byde Dem velkommen til de naturskønne og storslået omgivelser ved Skagen. Den smukke gamle kro byder på moderne krokultur, god mad og en dejlig, afslappet atmosfære i hyggelige omgivelser.
Den gamle kro fremstår i dag nyrenoveret med moderne værelser, alle med bad/toilet, TV og telefon. Kroen rummer 51 dobbeltværelser, som også lejes ud som enkeltværelser, ligesom der på de fleste værelser er mulighed for ekstra opredning.
Aalbæk gl. Kro stammer helt tilbage fra 1818. Dengang drev kromanden også fiskeri og landbrug. Meget har ændret sig siden da, men hyggen og roen fra "fordums tider" præger stadig stedet.
Aalbæk er en lille hyggelig landsby. Præget af fiskermiljøet omkring erhvervs- og lystbådehavnen. Landsbyens mange forretninger har sin egen charme, og de mange turister og feriegæster sætter ekstra kulør på bybilleder.
TILGÆNGELIGHEDSINFORMATION
Information og formidling
Tekster til information og skiltning:Enkle og logiske