BESKRIVELSE
En verden af indtryk, oplevelser og viden
Økolariet er et enestående udstillings- og videnscenter, der bygger bro fra Agenda 21-beslutningen i Rio til konkret handling i Danmark.
Økolariet ligger centralt i Vejle by, et stenkast fra Vejles banegård og trafikcenter.
I Økolariet går du gennem en verden af indtryk og oplevelser.
Økolariets tilbud til familier, foreninger, turister, skoler og erhvervsliv spænder vidt. Her formidles lokale og globale emner om naturens tilstand, vandets kredsløb, affald og genbrug, energi og resurser, bolig og forbrug, plan og dialog, teknologi og innovation, arkitektur og bylaboratorium.
Økolariets virkemidler er interaktive udstillinger, undervisning, foredrag og arrangementer, hvor de besøgene også kan deltage aktivt med forslag og kommentarer.
DTA Visitdenmark