Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Markedsføring af medlemmer

Faktaark med information om adgangsforhold

Når en bygning er God Adgang mærket, er der genereret et faktaark med oplysninger om adgangsforholdene til bygningen/virksomheden. Faktaarkene sikrer, at der informeres om tilgængeligheden på en ensartet måde for alle typer af bygninger i hele Danmark.

De enkelte virksomheder og kommuner, som har fået deres bygninger God Adgang mærket, kan selv "markedsføre" deres faktaark på egne hjemmesider, så gæster, kunder og borgere, der har brug for at have kendskab til adgangsforholdene, kan finde disse oplysninger, samtidig med at der indsamles anden information om stedet. Det er en god ide at lægge link ind til sine faktaark på sine hjemmesider, så det bliver synligt, at man også har fokus på gode adgangsforhold for alle.

Præsentation af God Adgang mærkede steder på godadgang.dk

På godadgang.dk vises alle de steder, der er registreret eller God Adgang mærket.

Medlemmer af Mærkeordningen vises med udførlige faktaark på dansk, engelsk, tysk og svensk om virksomheden og tilgængeligheden. Virksomheden kan findes ved kviksøgning på navn eller via en søgefunktion, som dækker kategori, beliggenhed, tildelte mærker m.m. Godadgang.dk findes i en hjemmesideversion og i en mobil og tablet version.

Nyt fra medlemmerne annonceres på godadgang.dk under menupunktet "tilbud fra medlemmer" Det er et gratis annoncefelt, som man selv kan opdatere ved hjælp af sit log in.

Hjemmesiden benyttes af godt 25.000 brugere om året. Cirka 70% af brugerne er danskere.

Linksamarbejder

Alle mærkede steder, som vises på godadgang.dk, indgår i et link samarbejde med Visitdenmark.com, således at oplysninger om tilgængeligheden også kan tilgås via Visitdenmark.com og de 55 regionale og lokale sites om turismeprodukter i Danmark.

God Adgang har ligeledes indgået samarbejde om gensidige link med borger.dk, sundhed.dk, restauranter.dk og Grønne konferencer.
 

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96