Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

God Adgang mærkning af arbejdspladser

Mærkeordningen God Adgang’s primære opgave er registrering og mærkning af fysiske adgangsforhold til bygninger med offentlig adgang. Men God Adgang henvender sig også til arbejdspladser.

Mange virksomheder i Danmark bestræber sig på at have en høj moral og at være rummelige og inkluderende. Disse principper omfatter også medarbejderne, og der gøres mange overvejelser om, hvordan mennesker med handicap kan indgå i arbejdsstyrken.

En af de centrale overvejelser er, om en medarbejder med handicap kan færdes i de fysiske rammer i virksomheden. Kan alle komme ind i virksomheden, er toiletforholdene i orden, hvordan er adgangsvejen til kantinen osv. Der er mange forhold, der skal være gennemtænkt, og her kan man få hjælp af God Adgang. En gennemgang af virksomhedens faciliteter giver et overblik over tilgængeligheden. Er der forhold som kan forbedres opstilles en forbedringsplan med løsninger og budgetoverslag. Der udarbejdes et faktaark om adgangsforholdene, som kan bruges til at informere virksomhedens interessenter om adgangsforholdene til virksomheden. Det kan være til jobansøgere – måske vedhæftet en stillingsannonce, nye medarbejdere eller virksomhedens gæster i bygningen.

3 store virksomheder har netop meldt sig ind i God Adgang; Trygs hovedkontor i Ballerup, DONG Energys hovedkontor i Gentofte og Institut for Menneskerettigheder på Christianshavn.


 

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96