Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Hotel Britannia mærker en stigende efterspørgsel efter handicapvenlige faciliteter

Stadig flere hoteller vælger at produktudvikle, så også gæster med funktionsnedsættelse kan få et behageligt ophold. Et at de hoteller, der er God Adgang mærket, er Hotel Britannia i Esbjerg. Her oplever medarbejderne en stigende efterspørgsel efter handicapvenlige faciliteter til små og mellemstore grupper.

Hotel Britannia blev bygget i 1965 med inspiration fra SAS Royal i København. Hotellet åbnede med 39 værelser, men er sidenhen løbende blevet udvidet og moderniseret. I dag råder hotellet over 108 værelser i et skandinavisk design, to restauranter og en række mødefaciliteter. Hotel Britannia blev God Adgang mærket i 2010. I dag kan alle finde detaljerede informationer om adgangsforholdene til hotellets faciliteter på hotellets hjemmeside og på godadgang.dk.

Restaurant Brasserie b og konferencefaciliteterne har rigtig god tilgængelighed. Hotellet er i dialog med Esbjerg kommune om bedre muligheder for handicapparkering, men ellers er ankomst forholdene i orden. Mødefaciliteter, restauranten og toiletfaciliteter opfylder alle minimumskrav til tilgængelighed, som er defineret i mærkeordningen God Adgang. På Hotel Britannia er der såedes også plads til gæster med specielle behov. Hotellet har allerede haft fornøjelsen af en række grupper fra Gigtforening. Dansk Handicap Forbund og gæster fra forskellige plejehjem, som har påskønnet hotellets faciliteter og personalets imødekommenhed.

Værelserne på Hotel Britannia er ikke tilgængelige for alle, men hotellet har sat ind på flere områder for at forbedre komforten for bla. gangbesværede ved at investere i badebænke, toiletforhøjer, sengeklodser og nye håndgreb. Du kan tjekke adgangsforholdene ved at læse faktaarket om tilgængeligheden på hotellets hjemmeside, hvis du vil se om de opfylder dine behov.
 
Overvejer du et arrangement på Hotel Britannia tilbyder man gruppepriser med halvpension bestående af stor skandinavisk morgenbuffet og 2-retters aftenmenu i Brasserie B eller i eget selskabslokale. Vil du vide mere kan du kontakte Nicolai Pedersen på mail: np@britannia.dk.

Læs mere på www.britannia.dk

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96