Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Manglende tilgængelighed kan betyde aflysning af konferencer

Krav om god tilgængelighed for sine konferencegæster bliver et mere og mere udtalt ønske blandt arrangører af konferencer i Danmark.

Bevidstheden om at der blandt konferencegæster kan forekomme deltagere som bruger høreapparat, har astma eller allergi, er dårligt gående eller sidder i kørestol er mere udbredt i dag end for blot et par år siden. Det stiller krav til udbydere af hotel- og konferencefaciliteter. Der er nemlig nogle helt konkrete ting vedr. adgangsforhold og bygningsindretning, som produktejeren skal have tænkt over for at kunne udbyde et konferenceprodukt, der kan benyttes af alle.

Mærkeordningen for Tilgængelighed er et værktøj, som både hjælper arrangørerne med at få vished for, at adgangsforholdene er i orden, så deres gæster kan færdes uden problemer og samtidig vejleder virksomhederne om, hvordan man lettest muligt kan få overblik over styrker og svagheder på tilgængelighedsområdet. For nylig måtte en konferencearrangør flytte en konference på 110 personer, fordi stedet ikke kunne levere værelser, som var egnet for de gæster, der skulle deltage i konferencen, som var henholdsvis svagt gående og sad i kørestol.

Foreningen Tilgængelighed for Alle hjælper virksomheder, som ønsker et overblik over deres produktfordele på tilgængelighedsområdet og rådgiver gerne om hvordan adgangsforholdene kan forbedres og hvordan dette kan udnyttes i salgs- og markedsføringsaktiviteter.

Vil du vide mere om Mærkeordningen for Tilgængelighed kan du læse mere på www.godadgang.dk eller kontakte sekretariatet, Ulla Kramer på 51 34 35 96 eller uk@godadgang.dk.

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96