Om mærkeordningen   |   Om os   |   Kontakt   |   Log ind Engelsk flag Tysk flag Svensk flag Islandsk flag  
Streg Læs om kørestolsbrugereKørestolsbrugere Læs om  gang-, arm- og håndhandicappedeGang-, arm- og
håndhandicappede
Læs om synshandicappedeSynshandicappede Læs om hørehandicappedeHørehandicappede Læs om astma og allergiAstma og allergi Læs om udviklingshandicappedeUdviklingshandicappede Læs om læsevanskelighederLæsevanskeligheder
PilFind steder
PilVirksomheder
PilArbejdspladser
PilKommuner
PilAktuelt
*Pil Nyheder
*Pil Introduktionsfilm
*Pil Tilbud fra medlemmer
*Pil AFF projektet
*Pil Mærkeordningen i Island

PilOm mærkeordningen
PilOm os




 
*Udskriv denne side    *Læs højt   Tekststørrelse Større font *Mindre font

Nyt om..
Mærkeordning for Tilgængelighed

April 2009

Nedenfor kan du læse om:

Mange nye medlemmer af Mærkeordningen nævnt i årsberetningen for 2008
Mærkeordningen for Tilgængelighed opnåede en rigtig pæn tilgang af medlemmer i 2008. 59 nye virksomheder er blevet registreret i 2008. Blandt nye deltagere finder man bl.a. 12 turistkontorer i Nordjylland og på Djursland. Rigtig mange attraktioner har valgt at blive medlem af Mærkeordningen og det er en fornøjelse, at FTA har kunnet byde velkommen til Skandinavisk Dyrepark, Djurs Sommerland, Louisiana, Ordrupgård, Ny Carlsberg Glyptoteket, Vadehavscentret, Moesgaard, Carlsberg Besøgscenter, Tøjhusmuseet, Orlogsmuseet, Odense Zoo og Hjejlen. På konferenceområdet er vi rigtig glade for at kunne præsentere Bella Centret, Radisson SAS Hotel i Århus, Kollekolle og Ingeniørforeningens Mødecenter. På overnatningssiden er Scandic Frederikshavn, Scandic Olympic, The Square, Skagen Strand, Danhostel Skanderborg og Danhostel Hobro blevet mærket.
En opgave som FTA især har været glad for er mærkningen af Folketinget og dialogen vedrørende forbedringen af tilgængeligheden, som har stået på gennem hele 2008. Indenfor sportens og koncerternes verden er Atletion i Århus blevet mærket. Det er tillige med meget stor glæde, at vi har mærket gågaderne i Frederikshavn og Sæby, således at der nu er tre byer i Frederikshavn kommune, der har fået tjekket tilgængeligheden til bymiljøet.
Læs hele årsberetningen her.

Attraktionerne på Djursland prioriterer god tilgængelighed
Djursland indtager en flot første plads, som det område i Danmark, hvor alle de store attraktioner har valgt at markedsføre deres tilgængelighed.  Med præsentationen af Djurs Sommerland, som det sidst ankomne medlem af Mærkeordningen, kan besøgende på Djursland nu finde oplysninger om tilgængeligheden til Skandinavisk Dyrepark, Ree Park, Dyrenes Gård, Kattegat Centret, Fregatten Jylland, Glasmuseet Ebeltoft, Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Djursland museum. Vil man også bo og sove på Djursland er Dronningens Ferieby og Danhostel Grenå Vandrerhjem at finde på godadgang.dk. De to turistbureauer i Grenå og Ebeltoft er også mærket for tilgængelighed, ligesom man kan læse om 12 dejlige naturoplevelser på Norddjurs, som flittige frivillige har lagt ind på godadgang.dk. Et område i Danmark som vil hilse alle velkomne. Du finder alle oplysninger om stederne på godadgang.dk

Oplysninger om tilgængelighed nu også med på www.mik.dk
Der er godt nyt for de københavnske museer. FTA har indledt et samarbejde med "Museer i København og Omegn" om visning af tilgængelighedsoplysningerne til de mærkede museer i regionen på den meget flotte hjemmeside www.mik.dk. Det er naturligvis meget positivt, at museerne vælger at bidrager til at museumsgængere får lettere adgang til information om tilgængeligheden til netop det museum, som de ønsker at besøge. Information om tilgængeligheden er helt centralt, når mennesker med funktionsnedsættelse skal planlægge et museumsbesøg. 

Nu er de 7 statslige museer medlem af Mærkeordningen
Med mærkningen af Ordrupgård og Tøjhusmuseet samt Orlogsmuseet siger vi velkommen til alle Danmarks 7 statslige museer i Mærkeordningen. De statslige museer har alle stor fokus på tilgængeligheden og en række af disse opfylder alle minimumskrav til tilgængelighed. De statslige museer er Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Dansk Landbrugsmuseum, Hirschsprungske Samling, Ordrupgaard, Tøjhusmuseet og Jagt- og Skovbrugsmuseet.



til topGå til top
Log ind




Glemt adgangskode >
Opret bruger >

Vi samarbejder med
HORESTA
HORESTA >


Nye mærker
Dagli' Brugsen, Aalbæk
Dagli' Brugsen, Aalbæk >


Tilbud
Dronningens Ferieby - Salen
Dronningens Ferieby - Salen >

Når rammerne skal være i top