Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Overvældende pressedækning af God Adgang

God Adgangs pressestrategi har i den grad båret frugt. God Adgang har fået rigtig fin presseomtale her i sommerhalvåret. En pressemeddelelse om God Adgang som guide til en god ferie i Danmark, er blevet trykt rigtig mange steder i både landsdækkende, regional og lokal presse – i såvel trykte som elektroniske media. Hele 23 gange er hele eller dele af vores pressemeddelelse blevet gengivet i juni og juli måned.

En pressenotits og en direkte kontakt til en journalist har også resulteret i to flotte artikler om God Adgang og Danhostel Helsingør – som er en af God Adgang’s medlemsvirksomheder, som i den grad har taget arbejdet med tilgængelighed til sig.

I God Adgangs sekretariat har vi fået flere henvendelser fra mennesker, som har læst artiklerne, og som har følt trang til at fortælle os, hvor godt de synes om God Adgang, og hvor stort et behov, de synes, der er for denne hjemmeside. Det har i år især været fra ældre par, der har rejst meget, og som gerne vil fortsætte med at rejse, til trods for at den ene ægtefælle har fået et handicap. Vi har således endnu engang fået bekræftet, at God Adgang også er en stor hjælp for de, der befinder sig i en ny situation, og som har brug for information om adgangsforholdene m.m.

Vil du læse mere, finder du links til de enkelte artikler via dette link.

Følgende media har bragt omtale af God Adgang:
BT, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, DR.dk, Lokalavisen.dk, Standby.dk, DR.dk, Morsø Folkeblads Ugeavis, Jyllands-Posten, Kalundborg Nyt, Berlingske, JydskeVestkysten, Kjellerup Tidende, Rejseliv.dk, BT, Horesta.dk, LedSager, Frederiksborg Amts Avis, EkstraBladet.dk, Fpn.dk (Forbrug På Nettet), Lokal-avisen Vildbjerg, Standby.dk, Jp.dk (Jyllands-Posten).

 

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96