Godadgang Logo

ARKIVERET INDHOLD

Indholdet er måske ikke længere relevant eller gældende!

Rødovre Centrum - Første God Adgang mærkede Shoppingcenter

Hvor skal vi tage hen og handle? Vi skal købe en ny bluse, se på legetøj, prøve nye briller og spise en sandwich undervejs. For mennesker med handicap er det ikke altid let at finde et område, hvor man kan shoppe. Er døren bred nok til, at jeg kan komme ind i butikken med en kørestol, er der trappesten der gør det svært at få en rollator med ind, og kan vi parkere bilen tæt nok på indgangen? Det er ofte den slags barrierer, der gør det svært at være helt almindelig kunde.

Men det vil Rødovre Centrum gerne lave om på. Derfor blev Danmarks bedste indkøbscenter (2012) God Adgang mærket for netop at gøre opmærksom på de gode shoppingmuligheder, som Rødovre Centrum tilbyde alle kunder – også de kunder, der er berørt af en funktionsnedsættelse. Og Rødovre Centrum lever op til alle mærkeordningens minimumskrav til tilgængelighed. På godadgang.dk kan man læse om alle detaljer vedrørende adgangsforholdene og få vished for, at man kan parkere, komme ind i centeret, benytte toiletterne og færdes på gangene uden niveau spring og benytte elevatorerne. En indkøbstur i Rødovre Centrum kan derfor blive en god oplevelse for alle.

Men Rødovre Centrum er mere end butikker. På første sal finder man rigtig mange klinikker med fysioterapeuter, lægehus, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Og her har centeret også sørget for, at der er gode adgangsforhold helt fra parkeringspladsen og frem til sundhedsbehandlerens dør. I hovedstadsområdet har man ellers mange sundhedsbehandlere, som har klinikker på 1. sal uden elevator, men det er ikke tilfældet i Rødovre Centrum.
Læs mere om tilgængeligheden på godadgang.dk

Kontakt:
God Adgang, Ulla Kramer, uk@godadgang.dk – Tel. 51 34 35 96
Rødovre Centrum, Jesper Andreasen, ja@asrc.dk – Tel. 36 41 15 30

 

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96