Log ind
Streg Læs om kørestolsbrugereKørestolsbrugere Læs om  gang-, arm- og håndhandicappedeGang-, arm- og
håndhandicappede
Læs om synshandicappedeSynshandicappede Læs om hørehandicappedeHørehandicappede Læs om astma og allergiAstma og allergi Læs om udviklingshandicappedeUdviklingshandicappede Læs om læsevanskelighederLæsevanskeligheder

Tre nye God Adgang mærkede museer


Nu er det muligt at hente information om adgangsforholdene på tre nye God Adgang mærkede museer. Rewentlow-Museet Pederstrup, Købmandshandlen Nykøbing og Thorvaldsens Museum er blevet registeret og mærket for tilgængelighed. Med de tre nye museer kommer God Adgang op på hele 84 museer med fokus på at informere om tilgængeligheden. 
Fælles for de tre museer er, at de alle arbejder med initiativer, der skal forbedre tilgængeligheden. God Adgang mærkningen har været en del af processen med at identificere de barrierer, der i dag er på stederne. Information om de faktiske adgangsforhold på godadgang.dk er nødvendig for at den enkelte museumsgæst kan vurdere, om det er muligt at færdes på stederne.  


Reventlow-Museet


Reventlow-Museet er en gammel herregård beliggende på Lolland, som med sine smukke stuer og sale tager de besøgende tilbage til et ægte herskabshjem omkring år 1800. På herregården boede den store reformator og statsmand C.D.F. Reventlow, som blev betragtet som "bondens frigører" og en af Danmark store nationalhelte. Gå på opdagelse i de smukke portrætter, nyd de kølige stuer i sommervarmen eller kig ned i det store herskabskøkken i kælderen, hvor der tidligere var travlhed ved det store jernkomfur.


Læs om tilgængeligheden til Reventlow-Museet her


Den gamle Købmandshandel


Den gamle Købmandshandel i Nykøbing Falster er bygget op omkring det autentiske inventar og varelager fra Skottemarke Købmandshandel på Lolland, hvor butikken lukkede i 1987. Ved et besøg i Købmandshandlen får man fornemmelsen af at træde 60 år tilbage i tiden til en tid, hvor varerne stod pertentligt opstillet på reoler, varerne blev solgt efter vægt, og kunderne blev ekspederet af den servicemindede og rutinerede kommis. I Købmandshandlen findes et bredt udvalg af tidstypiske varer fra 1950'erne og 1960'erne. Her kan der bl.a. købes duftende friskmalet kaffe, salte sild fra tønden, brun sæbe og bolsjer i løs vægt samt forskelligt bliklegetøj.


Læs om tilgængeligheden til Den gamle Købmandshandel her

 

Thorvaldsens Museum


På Thorvaldsens Museum kan man opleve næsten alle af billedhuggeren Bertel Thorvaldsens originalmodeller til skulpturer, tegninger og skitser. Herudover er der udstillet en omfattende samling af malerier fra Thorvaldsens egen tid samt af kunstværker og genstande fra den græske, romerske og ægyptiske oldtid. Med museets stærke farver både udvendigt og indvendigt og en meget original arkitektur, danner museumsbygningen i midten af København en fantastisk ramme omkring Thorvaldsens værker og samlinger. Thorvaldsen boede og arbejdede over 40 år i Rom, hvor han var én af de vigtigste europæiske repræsentanter for den nyklassicistiske billedhuggerkunst.


Læs mere om tilgængeligheden til Thorvaldsens Museum her

 


 



til topGå til top