Godadgang Logo

FysioDanmark Maribo er noget særligt

16-04-2021

FysioDanmark Maribo er noget særligt. Af de indtil nu 438 behandlingssteder, som gennem tiden har valgt at få lavet en God Adgang registrering, er FysioDanmark Maribo det eneste sted, som har indrettet et behandlingsrum med en dobbeltbred behandlerbriks og en heldækkende loftlift, som kan benyttes af patienter i kørestol, som skal flyttes fra stol til briks for at kunne modtage behandling.

En loftslift gør det lettere, sikkert og mere bekvemt for en patient at blive flyttet i modsætning til diverse forskellige løfteteknikker, som en person kan udføre. Derudover reducerer det risikoen for skader både på patient og behandler. 

Hos God Adgang glæder vi os over at kunne være med til at fortælle om klinikkens særlige indretning og fokus på tilgængeligheden. Vi håber, at de gode eksemplers magt kan inspirere andre og være med til at udveksle erfaringer i de forskellige faglige netværk.

Du kan læse mere om klinikken i Maribo her. 

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96